sendt hjem fra skole

CASPER-I-USA

DAG 7

I dag stod jeg op kl. 05:00 for at løbetræne med cross country holdet. Træningen kunne ikke være endt værre.

     Jeg stod i Gym 4, hvor vi alle skulle mødes, præcis kl. 06:00. Der var over tredive drenge på holdet. Vi bevægede os ud til den røde atletikbane og startede med en led opvarmning. Derefter skulle vi løbe en mile opvarmning. Så skulle vi i gang med selve træningen. Vi skulle bruge morgenen på at lave intervaltræning på den røde atletikbane. Vi skulle løbe fire omgange i normalt tempo, så én i lunt og så spurte en bane. Det skulle vi gentage tre gange. Det var super hårdt. Både fordi jeg ikke har løbet hen over sommeren og fordi det var 32 grader. 32 grader selvom klokken var mellem seks og syv om morgenen og det var tusmørke.

     Da jeg havde løbet den sidste bane og havde fulgt med en af de gode løbere hele vejen, begyndte det at gå galt. Jeg har svært ved at skrive om det, fordi jeg faktisk ikke rigtig kan huske, hvad der skete, efter jeg krydsede målstregen. Det jeg med sikkerhed ved, er at jeg dehydrerede ret voldsomt. Da min krop ikke er vandt til at løbe i 32 graders varme, havde jeg svedt rigtig meget og bogstaveligtalt tømt alle mine vanddepoter. Jeg har fået fortalt og kan svagt huske at to at de andre drenge tog mig under armene og bar mig ind i hallen. Jeg fik noget vand og jeg brækkede mig, jeg fik muskelkramper i mine ben.

     Jeg kom op at sidde i en rullestol, hvor jeg blev kørt ned til skolesygeplejersken. Skoledoktoren havde undersøgt mig i hallen og var gået med over til sygeplejersken. Derovre kom jeg stille og roligt til mig selv igen. Jeg fik nogle kiks og drak en masse vand på ordre fra doktoren og sygeplejersken.

     Efter noget tid i sygesengen begyndte jeg at kunne mærke mig selv igen. Jeg følte mig overraskende nok klar til at komme til min kortime, som jeg havde glædet mig til, siden jeg kom. Jeg fik mig langsomt et bad i omklædningsrummet og bevægede mig til kor lokalet i den andet ende af skolen. Det gik langsomt, så da jeg ankom, var timen allerede gået i gang, men sygeplejersken, havde skrevet til min kor lærer, Ms. Poorodian, og forklaret situationen. Kortimen gik faktisk godt, og det var super fedt at synge med andre mennesker igen – nøj hvor jeg savner at synge med alle de unge mennesker på Eventyrteatret!

     Så blev det tid til min næste time; engelsk. Jeg satte mig på min plads i lokalet og timen bevægede sig langsomt afsted. Jeg kun pludselig mærke blodet løbe fra mit ansigt og maven rumle. Jeg prøvede at forholde mig roligt, så jeg bad om lov til at gå på toilette. Der kom intet op, selvom jeg sad et godt rum tid, så jeg gik tilbage til undervisningslokalet. Jeg nåede at side på min plads i ca. et minut, før jeg igen løb ud af lokalet, over til en skraldespand på gangen og brækkede mig.

     En af skolebetjentene kom over til mig og hjalp med at få mine ting ud af klasselokalet og føre mig ned til sygeplejersken endnu engang.

     Der blev ringet efter mig værtsmor, Molly, og hun kom og hentede mig. Da vi bevægede os ud til bilen, kunne jeg igen, igen mærke maden komme op, og jeg brækkede mig endnu engang. Så blev jeg blev lagt hjem i min seng for at ligge stille og lade min krop restituere.

     Resten af dagen gik i halv tempo med YouTube, Glee og søvn, og jeg endte til sidst med at lukke øjnene i og sige godnat.

Lorte dag

første skoledag

CASPER-I-USA

Gå til www.facebook.dk/casperohlers.dk for at få overblik og denne side


DAG 6

I dag stod jeg og Chris allerede op kl. 05:35 for at hænge ud i korlokalet inden skoledagen startede. Der var en masse søde elever og nogle stykke af dem, kendte allerede mit ansigt fra billeder, som Chris havde vist. Der var så mange forskellige slags mennesker. Jeg havde faktisk ikke regnet med at der ville være så stor diversitet i gruppen. Men det er jeg sikker på er et plus, når vi alle samles om musikken.

Derefter gik jeg til min uddannelsesvejleder for at få mit skema udleveret. Jeg fik en rundvisning af en af de andre elever på skolen, men da jeg efter rundvisningen skulle finde min engelsk klasse, farede jeg vild og nåede kun lige at komme ind i klasselokalet inden min engelsklærer, Mr. Brunsell, lukkede døren.

Engelsk timen var rigtig god, og vi skulle lave en opgave, hvor vi designede tattoos og vi skulle skrive nogle sætninger om, hvorfor vi havde designet den som gjort, og hvor vi ville placere dem på vores kroppe. Efter engelsktimen, havde vi enrichment, som er en form for forpligtet studietid. Alle elever på hele skolen, har enrichment på samme tid, så alle kan nå at få rettet op på evt. hængepartier. I slutningen af enrichment mødte jeg Hannah, som lige var flyttet Katy fra et andet sted i Texas. Det var hendes anden dag på skolen, og vi fandt ud af, at vi også skulle have U.S. historie og Matematik sammen. Det var super fedt at have en at følges med rundt på skolen.

I min næste klasse, amerikansk historie, var jeg simpelthen så dårlig intetvidende. Jeg skulle arbejde sammen med Hannah, som havde styr på alle basic-spørgsmålene, og hun kom helt seriøst med 90% af vores svar. Men det giver selvfølgelig mening, at jeg ikke er særlig skarp i netop dette fag. Forestil dig at en amerikaner skulle liste den danske kongerække??

I den efterfølgende matematik time, havde vi en helt vildt sød lærerinde. Hun var helt vildt venlig og var super til at lære fra sig.

Så blev det tid til den længe frygtede frokost. Jeg havde tænkt ret meget på, hvordan jeg kunne undgå at sidde alene. Men den bekymring var forgæves, da Hannah spurgte mig, om jeg havde lyst til at sidde med hende og nogle af hendes nye venner. Det var jeg ikke lang tid om at takke ja til! Det var Hannah, mig, to piger og en anden dreng. De var rigtig søde og underholdende.

Jeg havde nu min første Journalist time. Der var umiddelbart flest freshmens og sorphmores i klassen, men siden at Journalist er en skriveklasse, havde jeg absolut ikke noget problem med det. Plus, både eleverne, jeg fik talt med, og læreren var rigtig søde.

Tid til debat. Debat vidste sig ikke at være en klasse for mig. Jeg elsker at debattere, men dette var meget organiseret. Vi skulle organisere vores holdninger og desuden også deltage i gentagne konkurrencer i løbet af året. Så i morgen vil jeg nok se, om jeg kan få byttet den klasse til noget andet.

Jeg gik efter min debat klasse over til kor lokalet, hvor jeg fandt Chris. Fordi det regnede udenfor, fik vi et lift hjem af en pige ved navn Clarae. Hun var så awesome! Hun jokede i 75% sætninger og havde den sygeste selvironi.

Da vi kom hjem gik det dog op for mig, at jeg havde glemt at snakke med coach Servoy, om morgendagens træning. Så jeg tog en paraply over hovedet og gik tilbage til skolen. Jeg kunne ikke finde min træner, selvom jeg følte, jeg kiggede i hvert eneste klasselokale. Så jeg bevægede mig igen hjemad. På vejen hjem stoppede en bil op ved siden af mig, og det var David, en dreng fra Band, som jeg kort havde mødt ved kor lokalet. Han spurgte om jeg ville have et lift, og jeg takkede ja. Han fortalte mig, at han var super fascineret af europæisk kultur, men specielt i fransk kultur.

Da jeg igen var hjemme, begyndte jeg på alle de lektier og de sedler, som jeg skulle læse og skrive under på. Jeg lavede faktisk lektier i næsten to timer, så jeg var ret sulten, da det blev tid til aftensmad. Vi skulle have TexMex som er mexicansk mad i Texas-udgaven. Der var fisk, grønsager, mere fisk, bønner, ris osv. Det var super lækkert.

Molly og jeg kørte umiddelbart efter maden til Target for at købe de skoleting, jeg ikke havde medbragt fra Danmark. Vi måtte dog i tre forskellige butikker, før vi kunne tjekke hele indkøbslisten af.

Jeg hoppede i seng da vi kom, da jeg i morgen tidlig skal op kl. 05:00 for at komme til Cross Country løbetræning.

 

DAG 5 — Regristrering for skolen

CASPER-I-USA

Følg casperohlers.dk på facebook for at blive holdt underrettet om min aktivitet her på bloggen


Dagen i dag startede tidligt – allerede kl. 06:30. Jeg skulle i dag, mandag, igennem nogle steps inden jeg kunne komme til starte. Jeg skulle ikke kun skrives op til skolen i dag, jeg skulle også nå at tage en engelsk test, besøge sygeplejersken og få et skema for mine klasser.

     Molly og jeg stod allerede foran High Schoolen kl. 07:45 for at registrere mig. Der gik ikke lang tid før vi opdagede, at vi først kunne skrive mig op til skolen kl. 10:00. Vi var ved at vende om, men besluttede os for at prøve alligevel. På kontoret blev vi taget imod af en venlig kvinde, som bekræftede os i, hvad vi lidt forinden havde læst på skiltet. Vi lavede det papirarbejde, vi kunne på skolen og tog over til en anden high school, hvor mine tests skulle finde sted. Der var ingen kø, så vi kom til med det samme. Det var noget af nogle spørgsmål hende vi snakkede med stillede mig. Der var spørgsmål som: Hvor mange engelsktimer havde du i 2. klasse? Jeg må ærligt indrømme, at jeg opfandt svar til de fleste spørgsmål… ups, men helt ærligt. Mit engelsk niveau i dag er forhåbentlig ikke baseret på timeantallet af mine engelsk timer i 2. klasse.

     Jeg skulle derefter igennem en mundtlig, læse og skrive test. Det gik over alle forventninger, og jeg blev placeret på niveau med amerikanske teenagers på min alder.

     Molly og jeg kørte hjem for at spise frokost, for så at køre tilbage til min egen high school, hvor vi blev satte os til at vente for at komme til kontoret. Denne gang ventede vi i næsten to timer, før vi blev kald ind.

     Det var helt mærkeligt pludselig at være på skolen, når den var fuld af elever. Der var så mange forskellige typer mennesker. Der var høje, lave, tykke, tynde, charmerende, mindre charmerende, hippier, cool kids, cheerleaders osv.

   Vi kom ind for at se min uddannelsesvejleder, men blev sent til ned til skolesygeplejersken for at få tjekket mine vacciner. Det viste sig så, at jeg ikke havde fået én af de nødvendig vacciner for at gå i skole i Texas, så vi aftalte med sygeplejersken, at jeg skulle få gjort senere i dag. Vi fik endelig et møde med min uddannelsesvejleder som fik mine klasseønsker. Da hun var ved at have fyraften, blev vi kun halvvejs færdige. Vi blev sent hjem for at komme igen i morgen tidlig med bevis for, at jeg havde fået den manglende vaccination.

     Molly og jeg kørte til en klinik, hvor jeg smertefrit fik vaccinationen.

     Igen var det tid til mad. Juhuu! Så da vi kom hjem fra klinikken, begyndte Molly at forberede vores aftensmad, mens Chris kørte til Target for at købe nogle skolesager, og jeg satte mig i køkkenet for at holde Molly med selskab. En alarm gik af på Mollys telefon, og hun indså, midt i maden og snakken, at hun havde en aftale hos doktoren om ti minutter. Så jeg overtog maden og ventede på, at Chris skulle komme hjem, mens Molly tog afsted mod doktoren. Chris og jeg spiste, så noget fjernsyn og gik i seng.